om mig

Min Mission

Trods mine 23 unge år, har jeg en del erfaring med i bagagen når det omhandler rejser. Jeg har sammen med min familie altid elsket at opleve og udforske verdenen. Min mission med denne blog er, at give mine læsere et indblik i de forskellige muligheder man har når man vil holde ferie. Derudover vil jeg også gerne dele ud af min motivation til at finde fede afbudsrejser. Jeg forsøger både at finde de ‘almindelige’ afbudsrejser til sol og varme, men kommer også til at give dig muligheden for at kunne udforske et nyt land eller by, som man ikke så tit hører om. 

Hvem er jeg?

Mit navn er Lea Holm Madsen, og jeg er 23 år gammel. Jeg bor til dagligt i Odense med min kæreste Simon.


Jeg har de seneste par år studeret til serviceøkonom på UCL i Odense, hvor jeg blev færdig i sommers. Efter min serviceøkonom kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var helt færdig med at suge viden til mig, så jeg besluttede mig for at læse en Top-Up uddannelse. Jeg læser derfor nu en professionsbachelor i E-handel i Odense. 


Jeg kommer oprindeligt fra Middelfart hvor jeg har boet i mange år, sammen med min familie som består af to små brødre, min mor og min far. Det er også min familie som har introduceret mig for rejselysten og dem jeg har rejst mest med. 


Efter min uddannelse kunne jeg rigtig godt tænke mig at arbejde i rejsebranchen, og for mig gør det ikke noget om det bliver i Danmark eller i udlandet. 

Hvor går min næste rejse hen? 

Det første jeg gør, når jeg er kommet hjem fra en rejse, er at planlægge den næste. Derfor er min næste rejse også allerede planlagt. Det har den dog været i lang tid nu. Jeg skal nemlig holde jul med hele min familie i Sölden, Østrig.

Vi er 15 stk. der skal afsted, hvor vi har lejet en hytte for os selv. Vi skal være afsted i en hel uge, hvor det bare skal handle om at stå på ski, hygge, afterski og fejre jul. 

Du kan læse mere omkring hvorfor Østrig er sådan en fed skiferie destination under mine blogindlæg.